Aktiviteter i ferier og weekender

Her finder du en oversigt over Roskilde Badets permanente aktiviteter for børn i weekender og ferier.

Legetøj og redskaber

Vi har altid masser af vandlegetøj og træningsredskaber.

Spørg eventuelt livredderne, hvis der er noget, du mangler eller ikke kan finde.

Fun/modstrømsbassin

Vores store fun/modstrømsbassin er oplagt til leg og plask for hele familien.

Her er plads til legeredskaber og sjov, og du kan tage en tur i modstrømshvirvlen, der fører dig rundt i susende fart.

Af sikkerhedsmæssige årsager må der ikke hoppes i selve modstrømsarealet.

Klatrevæg

Har du mod på det, kan du tage turen op i vores 4,5 meter høje klatrevæg, som er placeret ved 25 meter bassinets kant i den dybe ende.

Fra toppen kan du tage springet direkte i bassinet. Følg anvisninger på skiltet.

Børnebassin

Besøger du Roskilde Badet med de mindste, kan du benytte vores børnebassin midt i bygningen. 

På den lille rutsjebane kan de små tage turen direkte ned i vandet.

Vær opmærksom på de to mammutbrusere, der giver et ordentligt plask, når de er tændt.

Babybassin

Vores lille varmtvandsbassin er et dejligt sted at træne vandtilvænning med din baby.

Bassinet er 1,2 meter dybt, så børnene kan ikke bunde.

I bassinets ene ende, er der bænkplads, hvor der regelmæssigt tændes for bobler. Der er også massagedysser i den bassinet.

AquaGlide

Vores populære AquaGlide bane kommer i vandet hver weekend og i ferieperioder.

Her kan du udfordre dig selv på balancebommen, kravle i klatrereden eller rutsje ned i bassinets dybe ende.

For at undgå ulykker er AquaGliden ensrettet.

Banen bliver sat i om fredagen ca. kl. 17:00 (kan først benyttes fra lørdag morgen) og tages op igen søndag  ca. kl. 15:30.