
Handicapforhold
Roskilde Badet har gode faciliteter for dig i kørestol eller som på anden måde er udfordret. Her er listet forskellige af badets handicapforhold.
Roskilde Badet er indrettet med kørestols adgang til de fleste lokationer. Har du brug for lift for at komme i vandet så sig det når du ankommer. Så vil en af vores livreddere hente vores Panda lift og du kan på den måde komme i næsten alle vores bassiner - koldtvandkar undtagelsen.
Adgangsforhold
Indgangspartiet er lavet som en rampe med sensor for døråbning. Der er samtidig gelænder langs trappen, så man kan vælge at tage den direkte trappe i stedet.
Receptionsområdet er stort og åbent med god plads samt siddepladser.
Kørestole & Rollatorer
Kørestole og rollatorer til svømmehalsbrug findes umiddelbart efter indgangslågen. Denne kan benyttes i hele svømmehallen.
Omklædningsrum
Omklædning kan ske i et særligt handicapvenligt omklædningsrum med god plads, seng med lift, håndtag, badestol, gelændere og brede døre. Fra dette rum er der adgang til resten af svømmehallen.
Adgang til bassiner
Der er gelænder ned til alle bassiner i Roskilde Badet. Derudover er der Pandal liften i hallen til at hjælpe op og ned i bassinerne.
Ydermere er der en lift mellem niveaudelingen i vådcafé og 50 meters bassinet.
Ledsagerkort/pas
Med et ledsagerpas har du mulighed for gratis at medbringe en ledsager i svømmehallen. Vis passet i receptionsskranken, så får I et ekstra skabsarmbånd og bliver lukket ind. Du betaler kun din egen billet.
Ved booking f.eks. saunagus eller andre af vores hold skal ledsager dog også booke samt betale.