
Saunagus og syngeskåle
Forkæl krop og sind med en unik kombination af saunagus og syngeskåle – en sanselig rejse, hvor varme, lyd og nærvær smelter sammen.
Pinsedag - søndag den 24. maj kan du opleve et saunagus og syngeskåle event, og forkæle dig selv med en unik oplevelse, hvor varme, lyd og nærvær smelter sammen og skaber dyb ro i både krop og sind.
Efter du er budt velkommen, bliver deltagerne opdelt i to hold. Herfra bevæger du dig skiftevis mellem to sanselige oplevelser, der tilsammen skaber en balanceret rejse mellem afslapning og fornyet energi.
Du vil opleve syngeskåle-sessioner, hvor du ligger afslappet, mens de bløde toner og vibrationer bevæger sig gennem kroppen. Lydene virker beroligende på nervesystemet, løsner spændinger og inviterer til en meditativ tilstand, hvor du blot kan give slip og være til stede. Mange oplever det som en form for lydmassage, der skaber en dyb indre ro.
Så træder du ind i saunaens varme, hvor saunagus bringer kroppen i spil. Æteriske olier hældes på de varme sten og fordeles med rolige bevægelser, så varmen omslutter dig. Saunagus stimulerer kredsløbet, understøtter kroppens udrensning og efterlader dig med en forfriskende og energigivende følelse.
Undervejs er der indlagt pauser, hvor du kan køle af, og nyde lette forfriskninger som nødder, elektrolytter og frisk frugt.
Samlet vil du opleve 2 gange syngeskåle, saunagus og pauser, så du får mulighed for at synke dybere ned i roen og samtidig vække kroppen blidt igen.
Denne oplevelse er skabt til dig, der har brug for at koble af fra hverdagens tempo, mærke kroppen og give dig selv et nærværende og sanseligt pusterum.
Arrangementet er kun for personer over 16 år. Husk ekstra håndklæde.
Hvornår er der Saunagus & Syngeskåle ?
Du har adgang fra kl. 17.45. Adgang før dette tidspunkt kræver alm. entrébillet udover arrangementsprisen.
Du skal forlade svømmehallen senest kl. 21.00.
Pris: kr. 225,00 inkl. entre. Bindende tilmelding ikke refunderbar. Kun for 16+.
For Saunagus & Syngeskåle event gælder max antal deltagere: 36 personer fordelt med 14 på øverste bænk, 12 på mellemste og 10 på nederste.
Søndag den 24. maj
HUSK DRIKKEDUNK SAMT EKSTRA HÅNDKLÆDE TIL AT SIDDE PÅ.
ALDER 16+.
