
Bassiner
Roskilde Badet har hele 7 bassiner så der er noget for enhver smag. Vi har både et 50 meter bassin, et 25 meter bassin, et koldtvandsbassin, og hele 4 varmtvandsbassiner - nemlig vores Funbassin/Modstrømsbassin, Terapi-, Baby- og Børnebassin.
50 meter bassin
Velkommen i det fantastiske rum der huserer vores nye 50 meter bassin.
Bassinet giver nogle fantastiske muligheder for rigtig mange brugere og det vil blive anvendt af både elitesvømmere, triatleter, skolesvømning, offentlig badegæster, til vores Aquaglide aktivitetsbane og andre sjove aktiviteter.
Bassinet vil også i perioder deles op med banetorve, både på tværs og på langs, alt efter behov. Der kan svømmes baner, laves holdtræning, samt springes fra vipper.
For enden er bassinet er der startskamler, samt de to vipper. Banetorvene bliver hejst ned i kælderen når de ikke er i brug.
Der er tilskuer pladser på den ene side af bassinet. Fra foyer/receptionen og tør caféen kan man følge med i svømmetræningen.
Bane 1+2+3 er ledige på hverdagene til motionssvømmere i hele vores åbningstid (undtagelser vil fremgå her på hjemmesiden), resten af banerne i kan du se under åbningstiderne/hvornår kan jeg benytte de forskellige faciliteter.
I weekenden og skolernes ferier sætter vi vores store Aquaglide aktivitets bane i. Der vil stadig være 2 synlige baner til svømning.
Ved brug af dykkerflasker skal disse være iført net samt have plasthætte-bund for at beskytte dugen.
Bemærk
Vedrørende weekender: Aquabanen bliver sat op fredag aften efter lukketid.
Aquaglidebanens åbningstider
- Lørdag klokken 8.00 - 17.30
- Søndag 8.00 - 16.00
50 meter bassin

- 27 grader
- 20 x 50 meter
- 1,2 - 3,8 dyb
- 8 baner
- startskamler
- 1 meter vippe
- 3 meter vippe
25 meter bassin
Vores 25 meter bassin bliver brugt til motion og skole-/foreningssvømning. Bane 1 er altid ledig i hele vores åbningstid (undtagelse er tirsdag og torsdag formiddag fra 8.00-12.00) resten af banerne i disse tidsrum
Her er det både muligt at svømme baner, lege og deltage i holdtræning. Der er startskamler, samt adgang til bassinet via to trapper i hver sin ende af bassinet.
Ved brug af dykkerflasker skal disse være iført net samt have plasthætte-bund for at beskytte klinkefliserne.
25 meter bassin

- 27 grader
- 5 baner
- 1,2 - 3,5 meter dyb
- 25 x 11 meter
- Startskamler
- Klatrevæg
Terapi bassin
Terapi bassinet er vores dejlige store varmtvandsbassin, der indbyder til afslapning og velvære. Det er varmt og med det smukke lysindfald i rummet mærker man naturen helt tæt på. Det bliver primært brugt til genoptræning og holdtræning, og er derfor ofte optaget.
Om aftenen vil man kunne ligge i bassinet og kigge op på himlen gennem det store loftsvindue. Det giver et stort, lyst og smukt rum.
I hverdagene i dagtimerne er rummet og bassinet afsat til holdundervisning. Her har både Roskilde Badet egne hold, men også foreninger, aftenskoler, sundhedsplejen og sundhedscentret har hold der.
Deltagelse på hold kræver tilmelding. Find holdene her og læs mere om dine muligheder
Se her, hvornår der er åbnet for offentlig svømning.
I weekenderne, helligdage og skolernes ferier benyttes bassinet af offentlige gæster i alle aldre i hele åbningstiden.
Bemærk:
I travle perioder kan det - af hygiejniske årsager - være nødvendigt at regulere antallet af gæster til max. 30 personer i vandet ad gangen af 20 minutters varighed. Derefter op af vandet så 30 nye gæster kan nyde bassinet. Vores livreddere vil sige til, når det er nødvendigt.
Terapi bassin

- 34 grader
- 1,3 m. dybde
- gelænder på to sider af bassinet i vandkanten
- Trappe nedgang
- Mulighed for lift
Fun bassinet
Velkommen til det sjoveste bassin for de større børn, hvor der er rigtig god plads til leg. Vores 88,5 kubikmeter store aktivitetsbassin er hjemsted for leg og plask for hele familien. Her er plads til legeredskaber og vildskab, og du kan tage en tur i modstrømshvirvlen, der fører dig rundt i susende fart.
Hvis du ønsker at se på stjerner og samtidig øve dig i at flyde, kan du ligge på ryggen og kigge op gennem de 3 store runde loftsvinduer med frit kig til himlen.
Åbent hele åbningstiden – med disse undtagelser:
Mandag 16.30-20.30, Roskilde Svømning
Tirsdag 12.00-12.45, Roskilde Badene
Onsdag 8.00–8.45 Bruges til Aqua Fun
Fredag 6-7 lukket pga. bundstøvsugning samt benyttes af RÆM 8.00-10.00
Fun bassinet

- 32 grader
- 0,9 - 1,20
- modstrømskanal
Børnebassinet
Det lave varmtvandsbassin/børnebassinet indbyder til leg for de mindste – ca. 1 – 5 år. Her er der niveau fri adgang og bassinet bliver langsomt dybere.
Der er legeredskaber til rådighed tæt ved, som børnene meget gerne må benytte.
Børn skal ALTID være sammen med en omklædt voksen når de leger i bassinet.
Mammutbruserne er placeret på kanten af bassinet. De er både sjove til leg men også populære blandt vores faste morgensvømmere, da det giver en god form for massage at få det varme vand ned over ryggen.
De kører på hverdagene mellem 6-10 og i weekenderne fra 8-10 men der skal vises hensyn til børnene, når de benyttes.
Resten af tiden tænder og slukker de hvert 30. minut og kører 15 min. af gangen – med forbehold for at blive slukket, hvis der er mange børn.
Børnebassinet

- 32 grader
- Dybde 0,3 - 0,6 meter
- Mammutbruserne. Der skal udvises hensyn til børnene, når de benyttes. De er - af samme årsag - slukkede i weekenderne .
Det dybe varmtvandsbassin/Babybassinet
Det dybe varmtvandsbassin/babybassinet er populært hos alle aldersgrupper. I Roskilde Badene bliver det både brugt til både offentlig svømning og holdtræning.
Da det er et dybt bassin (1,2 m.), er det vigtigt, at børn ALTID svømmer med en voksen.
Boblebad
Bassinet har i den ene ende en bænk med bobler. Boblerne tænder hver 30. minut og kører i 12 min.
Det har også massagedyser langs kanterne – modsat boblebænken. Her kan du stå op ad disse massagedyser og få masseret ben og lænd.
Det er tilladt at lege i bassinet – men vigtigt, at der bliver taget hensyn til folk omkring én.
Det dybe varmtvandsbassin/babybassinet

- 32 grader
- 0,9 - 1,20 dyb
- Bænk med massagedyser/boblebad
Koldtvandskar
Med sine kun 12 grader er koldtvandsbassinet vores koldeste bassin – deraf også navnet. Det er placeret midt i vores wellness afdeling og er derfor oplagt at besøge lige efter en tur i vores 80 grader varme sauna.
Det kolde gys sætter gang i blodcirkulationen og det er en god ide at tage nogle dybe vejrtrækninger og slappe af så godt man kan, når man dypper sig ned i bassinet.
Når kroppen omsluttes af det kolde vand, trækker blodkarrene sig sammen igen. Det sætter skub i kredsløbet, og der transporteres mere iltet blod rundt til kroppens muskler og organer, ligesom der sættes skub i udskillelsen af affaldsstoffer. Den kraftige stimulering giver en dyb afspænding og velvære.
Er det alligevel ikke helt koldt nok for de stærke vikinger, kan man på de kolde vinterdage gå ud i den tilstødende gårdhave og nyde de dejlige omgivelser, slænge sig i liggestolene eller tage bad under én af de to udendørs brusere. Gårdhaverne er åbent året rundt.
Koldtvandskar

- 12 grader
- max 4 personer
- Dybde 60 cm
